|
|
|
Godkendt af Den Danske Dyrlægeforening
Denne betegnelse har klinikken kunnet bryste sig med i mere end 25 år.
Betegnelsen betyder, at klinikken lever op til de krav, der til enhver tid stilles fra Den Danske Dyrlægeforening. Kravene øges hele tiden i takt med, at klinikkerne bliver mere specialiserede og får avanceret udstyr.
Godkendelsen betyder bl.a.:
- Klinikkens fysiske rammer skal leve op til en høj standard.
- Klinikkens personale skal være veluddannet og leve op til krav for efteruddannelse.
- Klinikken skal have tidssvarende udstyr og dette skal vedligeholdes (eftersyn).
- Personalet skal have adgang til relevant faglitteratur.
- Der skal være procedurer for klinikkens arbejde. Således at der sikres en høj ensartet standard både for behandlingen af dyrene, både hvad angår faglighed og hygiejne.
|

|
Godkendelsen betyder efter vores opfattelse en sikkerhed for, at klinikkens fysiske rammer og faglige niveau er på et højt niveau og giver en sikkerhed for, at det arbejde klinikken leverer lever op til det, der forventes af en moderne veludstyret specialiseret smådyrsklinik.
Hvordan foregår godkendelsen?
Klinikken får kontrolbesøg hvert 3. år, hvor fagkyndige personer gennemgår klinikken og vurderer hvorvidt den lever op til kravene. Inden besøget skal klinikken gennemgå et spørgeskema, hvor man tages igennem klinikkens personale, fysiske faciliteter, udstyr, procedurer, faglitteratur, medicinbeholdning, osv.
Det fagkyndige udvalg udarbejder efter besøget en rapport, hvori klinikkens niveau beskrives. Der opstilles evt. krav, der skal opfyldes for at opnå en godkendelse. Når kravene er opfyldt modtager klinikken et godkendelsesbevis.
|
|