Til forsiden

Nynne Bech Eriksen


Uddannelse
Uddannelse: Dyrlægestuderende
Forventet uddannet: 2013
Født: 1984

Baggrund & kompetencer
Jeg er født og opvokset på et lille nedlagt landbrug udenfor Frederikshavn i Nordjylland. Her har vi altid haft mange dyr, bl.a. heste, grise, får, hund og kat, og det er nok herfra mine tidlige barndomsår at interessen for dyr stammer. Jeg har især interesseret mig meget for heste og har redet, primært dressur, siden jeg var 5-6 år gammel.

Efter jeg blev færdig med gymnasiet rejste jeg til Australien hvor jeg boede i godt og vel et år og arbejdede på en stor farm med bl.a. heste, kvæg og får. Det var et meget spændende og lærerigt job, hvor jeg lærte meget om håndtering og træning af især heste og hyrdehunde.

Med mig hjem fra Australien fik jeg min hund Royce, en australsk Kelpie, som jeg nu bor sammen med på Vesterbro. Derudover har jeg også en kat, Nanok, en British Shorthair jeg fik da jeg flyttede til København.

Til daglig har jeg min gang på Landbohøjskolen, hvor jeg studerer på 5. år. Her bruger jeg en meget stor del af min tid. Der er mange forskellige spændende områder indenfor dyrlægeuddannelsen, men mine primære interesser er hund, kat samt medicinalindustrien og forskning.

Jeg har været ansat på Dyreklinikken Skovlunde - Herlev som klinikassistent siden slutningen af 2009, hvor jeg primært arbejder i weekender og i sommerferien. Igennem dette job får jeg mange praktiske erfaringer, som jeg kan bruge under min uddannelse og i mit kommende job som dyrlæge.

CV
1999-2005: Ansat på Naturbruget Vasen, Frederikshavn
2001-2004: Sproglig student fra Frederikshavn Gymnasium
2005-2006: Ansat på Millamolong Station, Australien
2007- : Veterinærstuderende på LIFE (KU)
2007-2010: Butiksassistent i Maxi Zoo, Herlev
2009- : Ansat på Dyreklinikken Skovlunde - Herlev